lørdag den 18. januar 2014

En på opleveren!

I denne uge har vi lettet måsen og fået oplevet noget. Mandag var vi i Hua Hin, som er den første strandbadeby i Thailand, og som også er kongens ferieby, hvor han har sit feriepalads. I forhold til den søvnige og stille Dolphin Bay strand, hvor vores resort ligger, er Hua Hin en vaskeægte storby med larm, gadesælgere og biler, Tuk-Tuk'er og knallerter overalt. Når man ligger det sammen med, at kantstenene i Thailand er på størrelse med Ejer Bavnehøj, og at det kræver muskler på størrelse med Arnold S. for at få en klapvogn rundt i Hua Hin, så opgav vi hurtigt downtown Hua Hin.
Thailandsk øjenbæ


Vi lagde ellers godt ud med at blive sat af i centrum og gik på cafe (altså McCafe) og fik en kop kaffe, mælk og shake. Frida er mærkelig nogen gange. Når man spørger hende, hvad hun vil drikke, og der er frit valg på alle hylder, så vælger hun mælk. Nå, vi styrede mod stranden, for vi havde læst, at hvis man var noget her i Thailand, så var Hua Hin strand stedet, hvor man skulle ses. Vi ville også glo, men valgte nok den forkerte strand, for der var ingenting at se udover parasoller over det hele. Vi kunne næsten ikke engang se vandet. Undervejs fik vi dog kigget på en del turistboder, og Frida faldt for en fin lyserød vifte. Der var alt for mange mennesker, så vi styrede mod et center, der hedder Market Village. Shopping i 3 etager. Bingo. Vores fejl var nok bare, at vi gik derud, istedet for at tage en Tuk-Tuk. Varmt og en Frida, der gerne ville hjem, fordi hun ikke gad at gå. Men vi nåede frem. Lige så flot som der kan være i Thailand med deres templer, strande og landskaber, ligeså gode er de til "bad taste". Vi blev mødt af julemanden i hans kane, der blev trukket af isbjørne. En øjenbæ af kaliber, men centeret var ok, og vi fik også shoppet lidt, men glemte igen, at ting bare tager 5 gange så lang tid med en 1-årig på slæb. Derfor endte vi med at blive der resten af dagen, og hoppede i en Tuk-Tuk tilbage til centrum, hvor vores bil fra resortet hentede os igen. Turen var dog ikke forgæves. Alle fik nyt badetøj, selvom den eneste der for alvor trængte var Frida. Hun har næsten allerede slidt den badedragt op, som hun fik i julegave.

Torsdag har nok været den største dag i denne uge. Vi lejede en bil med chauffør hele dagen for 3000 Baht (ca. 500 kr.). I forvejen havde vi tjekket Tripadvisor og set, hvad de højest ratede attraktioner i Hua Hin området var. En af grundene til dette var, at Frida gerne ville ride en tur på en elefant, nu når vi er i Thailand. Problemet er bare, at flere elefantcamps er de rene pengemaskiner/turistfælder, hvor de stort set skider på dyrevelfærd, og elefanterne bliver behandlet som skidt. Især Hua Hin Safari Park, som der er reklamer for overalt i området, bliver sablet ned på Tripadvisor som et forfærdeligt sted. Heldigvis fandt vi et alternativ sammen med 2 andre mål, så dagens program stod på Pala U Vandfaldet, Huay Mongkhol Templet og Hutsadin Elephant Foundation. 

Chaufføren hentede os kl. 9 om morgenen, og så kørte vi ellers mod vandfaldet, der ligger ca. 80 km væk. Vi tænkte, at hvis vi tog det lange stræk om formiddagen, ville Frej tage en lur i bilen. Han faldt da også i søvn et kvarter før, vi var fremme, men blev vækket i højt humør og røg i slyngen på Mies ryg. Vandfaldet er i 5 niveauer, og en sti fører ud og op igennem junglen langs med vandfaldet. Frida blev hurtigt til Dora the Explorer, og jeg blev til hendes trofaste ven Boots, og så gik vi ellers på opdagelse i junglen. 
Pala U vandfaldet
Mie og Frej tog det stille og roligt. Vandfaldet var utroligt flot, og mellem hver niveau var der små damme, hvor der svømmede karper i det klare vand. Vi kæmpede os over klipper, rødder og skrænter op til 3. niveau, og så begyndte klatreturen at blive lidt for stejl. Frida kastede sig ellers ud i det uden frygt, men 4. og 5. niveau må vente, til ungerne er lidt større. Det var fascinerende at være i en jungle for første gang, og naturen var fantastisk flot. Udover vandfaldet var træerne, ligesom de skulle være i en jungle med lianer og store rødder, og overalt fløj store flotte sommerfugle rundt. En fed naturoplevelse.

Fra natur til kultur. Efter vores tur i jungle kørte vi til Huay Mongkhol Templet. Templets hovedattraktion er en kæmpestatue af en munk, der sidder i lotusstilling og mediterer. Der var ikke mange turister i templet, men en del Thai’er, der kom for at bede.
Munkestatue
Vi følte os lidt udenfor, for der var mange symboler og ritualer, som var helt uforståelige for os. Faktisk følte vi lidt, at vi trængte os på. Det var dog fascinerende at se, hvordan Thai’erne var optagede af deres religiøsitet. De lagde blomster for foden af statuen, tændte røgelsespinde og satte små firkanter med bladguld på nogle mindre statuer. Rundt om statuen var der flere haver med statuer, en med et lille vandfald og en lille sø med nogle kæmpekarper i.


Sidste stop på turen var Hutsadin Elephant Foundation, der er et sted, der tager syge og misrøgtede elefanter ind, og giver dem et godt liv. Elefanterne så ud til at have det rigtigt godt her, selvom det kan virke barskt, når en Mahout (elefantfører) råber højt af sin elefant, mens han sparker den på øret. Det er åbenbart sådan, de styrer dem. Det eneste minus var, at de hele tiden forsøgte at sælge et eller andet. Halskæder, billeder, osv., osv. Vi var godt klar over, at pengene gik til elefanterne, og det er nok dyrt at holde sådan nogle med mad, men det virkede lidt irriterende og påtrængende, ligesom de der facere på Strøget, der forsøger at sælge aflad ved at give en 50’er til Unicef. Bortset fra det var det en fed oplevelse. De havde en lille “baby-elefant” på 5 år, der legede med sin Mahout foran turisterne. Frida var lidt bange for den, men Frej styrede direkte mod den og blev lidt sur over, at han ikke bare kunne gå hen og klappe den. Bagefter fik vi en ridetur rundt i området på en kæmpeelefant med fine hvide stødtænder. Mahout’en fortalte, at den hed Banana Lip, fordi den elskede bananer. Frida syntes det var ret fedt at ride på en elefant, men Frej var lidt mere betænkelig.
The Johansens på Banana Lip
Nok fordi vi sad så højt oppe. Sikkert nede på jorden igen, sagde vi farvel til baby-elefanten, og jeg fik en krammer med snablen. Dejlig oplevelse med nogle flotte dyr.


På vejen hjem ramte vi lige asian-tekno-helvedet kaldet Tesco, så vi kunne købe nye forsyninger af mad og bleer, inden vi var helt hjemme igen kl. 19. Ungerne var helt maste efter en lang dag, og det var vi voksne vist også. Mie og jeg har flere gange snakket om, at det er helt utroligt, hvor godt vores børn tackler denne tur og alle de ting, som vi udsætter dem for. Straffen kom da også dagen efter, hvor begge unger var maste og pylrede, men så hang vi bare ud ved poolen og tog en slapper dag, og det var det hele værd, for det var en fed dag med nogle fantastiske oplevelser.

I kan se lidt billeder fra vores 2. uge i Thailand her: Billeder fra uge 3

PS: I skal ikke snydes for et af Fridas guldkorn. Forleden dag forklarede vi hende, hvad drikkepenge er, og hun fik lov til at lægge nogle mønter i "Tip-dåsen" på restauranten. Dagen efter spurgte hun mig, om jeg havde nogle vandmønter, hvilket jeg selvfølgelig ikke fattede en meter af. Først da hun pegede på dåsen til drikkepenge, gik det op for mig, hvad vandmønter var.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar