mandag den 27. januar 2014

En dag i en bil, en dag uden smil.

De sidste dage på Talay Tara var rigtig meget på Fridas præmisser. Hun var så glad for, at der var andre børn, hun kunne lege med, så det skulle hun da have lov til. Så tiden blev delt op mellem Bertram på Talay Tara og Laura på Dolphin Bay Resort. At det var hyggeligt for Mie og mig at være sammen med de andres børns forældre, var jo heller ikke skidt. Vejret de sidste par dage var forholdsvis blæsende og koldt. Torsdag morgen blev der målt 15,6 grader i Bangkok, hvilket var den laveste temperatur målt i byen i 30 år. Det er faktisk sådan, at Thailand denne vinter oplever en usædvanlig "kuldebølge", og at 63 mennesker er døde af kulde i Thailand siden slutningen af oktober. Det lyder lidt mærkeligt i vores danske ører, men jeg tror ikke, at hverken Rockwool eller Jysk har den store eksport til Thailand. Husene er på ingen måder isolerede, og man sover med et lagen og et tæppe, så der var faktisk nogen nætter, hvor vi frøs, og vi måtte give Frej nattøj på, så han kunne holde varmen. Og så skal vi jo heller ikke brokke os mere. Det var stadig varmt som på en god dansk sommerdag, hvilket er meget bedre end snestorm derhjemme.

At dagene var på Fridas præmisser sammen med det lidt kedelige vejr gjorde, at de voksne kedede sig lidt og blev rastløse og helt klar til at komme videre i eventyret. Vinden lagde sig dog fredag, så jeg kunne langt om længe komme ud på et bræt. Ganske vist uden sejl, men det var fedt at prøve SUP i bølger.
SUP kongen fanger en (lille) bølge.
Det lykkedes rent faktisk at fange en bølge eller fem og ride på dem, så det skal helt sikkert prøves til sommer i Danmark. Jeg forstår godt, at SUP er den hurtigst voksende vandsport i verden. Det er sgu sjovt. Har jo prøvet at forhøre mig flere steder, om der var windsurfing på Koh Chang, men det er ikke tilfældet. Efter vi er ankommet, forstår jeg hvorfor. En ting er, at det er vindstille nu, men når vinden ret konstant kommer fra øst, og alle resorts ligger på vestkysten, og det indre af øen er dækket af op til 700 m. høje bjerge, ja så giver de jo læ for alt, hvad der ville være en fornuftig vind. Man skulle jo nok langt ud, før det ville blive spas. Så må jeg jo bare finde på noget andet. Mere om det senere.

Anyways, vi gjorde os klar til at tage afsted, for der kom en minibus, og hentede os lørdag morgen. Så fredag fik vi sagt farvel til Fridas nyfundne legekammerater, vinkede til hænderne var ved at falde af og pakkede vores kufferter igen. Bussen var der i god tid, og det var vi også, altså i god tid, så det var bare med at komme ud over stepperne. Vi kørte 08.30 om morgenen og var fremme på Coconut Beach Resort på Koh Chang, hvor vi bor nu ved 18 tiden.
Man kan godt blive lidt træt af at køre i bil en hel dag.
En laaaaaang dag i en bil, og det var i forvejen en af vores store bekymringer for denne rejse. Som alt andet vi har præsenteret ungerne for, klarede de det fremragende. Vi havde en frokostpause og 2 små tissepauser, men ellers sad de og hyggede sig i bilen. Da vi kørte fra lufthavnen til Talay Tara, syntes jeg det var vildt spændende at se på landskabet, som vi kørte igennem, men efter et par timers kørsel denne gang, blev det sgu lidt småkedeligt. En motorvej er sgu en motorvej. Uanset om den hedder E45 eller ligger i Thailand. Så længe leve smartphones og iPad til at underholde ungerne, når nu vi voksne er så tarvelige, at sætte dem i sådan en kedelig voksensituation (Marianne ;-).

Vores første indtryk af Coconut Beach Resort var supergodt. Vi fik vores bungalow, der ligger lige ved siden af poolen og 15 m fra stranden. Ind med kufferterne og ud og finde en restaurant, hvor vi kunne få noget aftensmad. BUM! Vi behøvede bare gå ned på stranden, hvor resortet havde en hyggelig restaurant med borde i sandet.
En gyngetur på stranden, mens man venter på sin mad, er altid godt.
Frisk fanget seafood og alskens lækkerier i en buffet, hvor man bare peger på det, man vil have. Så smækker de det på grillen og BUM! så var der lækker aftensmad. Ikke så meget pis. Sådan skal det være. Underholdning er der også. En nydelig ældre Thailandsk herre satte sig op på scenen med en guitar, og begyndte at spille et flot klassisk stykke. "Hold da op, det er imponerende", tænkte musiklæreren, men så begyndte han at synge hits fra de sidste 30-40 år. "Hold nu op", tænkte musiklæreren, før han knækkede sammen af grin. Kender i det, når børn synger engelske sange, som de selv har lyttet af efter deres gehør. Sådan var det langt hen af vejen med denne Thailandske troubadur, men han er sgu en dygtig guitarist. Frida sagde sjovt nok, da han gik op på scenen, at "det er farfar". Jeg må indrømme, at jeg godt kan se ligheden ud over den hvide solhat, de begge bærer med stil. Hun er en skarp pige.

Vi fandt vores senge og fik lagt 2 trætte børn i seng, og så fik vi en Mojito og en Tom Collins på terrassen, inden vi fik lukket øjnene. Det skulle vise sig, at det var en kort fornøjelse. Kl. 03.30 vågnede Frida op og kastede op ud over alt.
Godt man har lidt legetøj med, når man er syg og dårlig.
Det fortsatte hun så med resten af natten. I går kunne hun ikke holde noget som helst mad eller vand i sig. Det røg direkte op igen, og hun var helt hvidgrøn i hovedet. Afsted til apoteket og få noget medicin til maven og noget sukker/salt-opløsning. Om det har været maveforgiftning, dehydrering eller noget helt tredje, det ved vi ikke. Heldigvis begyndte hun at spise og drikke igen i løbet af eftermiddagen, så vi åndede lettede op og gik tidligt i seng allesammen. I dag er hun frisk som en havørn. Lidt for frisk måske, for alt det hun føler sig snydt for i går, skulle helst prøves lidt i 6, da hun vågnede. Det er vel fair nok, når man har ligget en hel dag i sengen på et nyt og spændende sted. Så vi har brugt hele formiddagen på stranden og i vandet, der er varmere end poolen. Termometeret viser igen et godt stykke over 30 grader. Lige nu ligger Frej og sover middagslur, Frida hviler sig med en tegnefilm, Mie er ude og kigge på butikker og jeg sidder på terrassen og skriver blog. I eftermiddag er vi helt på toppen, klar til stranden igen og klar til at udforske Koh Chang. Livet er godt igen.
Udsigten fra vores terrasse. Poolen til højre, stranden lidt længere væk til venstre bag træerne.
Lidt billeder fra den forgangne uge: Thailand uge 4

lørdag den 25. januar 2014

Frej fortæller, eller en babys betragtninger om livet på rejse i Thailand.

Nu er det vist på tide, at der er nogle, der hører på mig. Der er altså sket noget mærkeligt i mit liv. Lige pludselig er det ikke koldt mere. Jeg går rundt i T-shirt og ble det meste af tiden, og far og Frida er også hjemme i vores nye hus hele tiden.  Vi har nemlig fået et nyt hus, tror jeg. Vi sover allesammen i det samme værelse, og det er et dejligt overskueligt hus, hvor jeg kan gå rundt, som det passer mig. Det er bare lidt irriterende, at døren til badeværelset bliver lukket hele tiden. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke må lege med den spand med brugt wc papir.
Det er dejligt vores nye hjem. Og der er rigtig mange søde naboer. Der er også en stor pool lige uden foran døren. Jeg har ikke været helt i så mange gange, men jeg sidder tit på kanten og plasker med fødderne. Der er også en fin bro. Den elsker jeg at gå frem og tilbage på. Men det må man ikke alene, så jeg holder altid mor eller far i hånden. 

Vi har også været på stranden. Det er rigtig sjovt. Der er jo sand over det hele og en hel masse vand. Der kan man sidde i kanten, og så sprøjter det ind på en. Frida hopper rundt i vandet og over bølgerne. Jeg går lidt frem og tilbage og sidder i kanten og plasker. Det er godt nok sjovt, at man kan lege så meget med vand. 

Vi går tit på restaurant, og nogle gange leger jeg med de andre børn på restauranten. De har en lidt anden hudfarve end mig. Det ser flot ud. Der er også en masse mennesker, der gerne vil røre ved mig hele tiden. Vi var inde i en stor butik, og der var der en mand, der jagtede mig, mens han sagde baby baby baby. Han var meget sjov, da han kom hen til mig. Og det er egentlig meget sjovt med så meget opmærksomhed. 

Jeg er også blevet en rigtig stor dreng de sidste par uger. Jeg gider slet ikke kravle mere, og jeg går over en masse rødder i jorden, som der er på vores yndlingsrestaurant og jeg kan næsten løbe så hurtigt, at jeg kan fange Frida når hun løber væk fra mig. Jeg skal nok få hende en dag. 

Jeg har fået lidt mere hår, og det gør lidt ligesom Fridas. Mor kalder det for krøller. To tænder mere er der også dukket op i min mund, det gjorde lidt ondt. Men så lader man bare være med at spise og så er det okay. Mor og far prøver nu alligevel at putte mad i munden på mig, det er godt nok irriterende. 

Nu sidder vi i en stor bil, og jeg skal til at tage mig en lur. Mor og far er godt nok vilde med det der flytten rundt, men det tager jeg faktisk helt ok. Så længe de og min storesøster passer på mig, så er jeg glad. De andre snakker om noget, de kalder Koh Chang og Coconut beach. Gad vide hvad det er...?




onsdag den 22. januar 2014

Sidste uge i danskerghetto'en.

Nå ja, det er jo kun onsdag, men vi begynder efterhånden at glæde os til, at vi skal videre til nye oplevelser på lørdag.

De sidste par dage har det været lidt "småkoldt" her i vores lille luksuseksil, hvor man kan te sig som en tosse. Der har været ret meget vind, og temperaturen har "kun" været på 24-25 grader om dagen og 18-20 grader om natten. Tænk jer, det har til tider været så koldt, at vi har måtte tage t-shirt på istedet for wifebeater, og det er flere dage siden, at vi har haft brug for air-con. Brrrr!!!!!
Frej styrer bussen på Dolphin Bay resort

Det mest latterlige ved, at der er så god vind er, at der ikke er til at opdrive noget windsurfing udlejning i nærheden. Windsurfing er åbenbart koncentreret meget få steder i Thailand, og på trods af de gode vindforhold har jeg endnu ikke været på vandet. Der ligger godt nok nogle kite-skoler og udlejninger ca. 25-30 km herfra, men at sætte sin tid og ikke mindst sit liv på spil på en scooter på vejen frem og tilbage, det er livet simpelthen for kort til. Jeg tror, at der er en færdsellov i Thailand, men alle skider højt og flot på den. Størst kommer først, og det gælder om at nå frem hurtigst muligt. Helst igår. Så hellere lege med sine børn i poolen, eller på den nye legeplads, som resortet lige pludselig bankede op en dag. Det var en fed overraskelse. Jeg håber, at det er til at opdrive et bræt og et sejl på Koh Chang. Ellers må jeg købe ninja-hætte og handsker til våddragten og starte foråret tidligt derhjemme.

Frida har dog været helt oppe og ringe de sidste par dage. Hun har fået ikke bare 1, men 2 legekammerater. Hun mødte en dansk pige på 6 år nede på Dolphin Bay forleden dag, og siden har vi været dernede et par gange, så de kunne lege sammen. Laura, som pigen hedder, er lidt spændende, for selvom hun har danske forældre, bor hun i Kina og snakker både dansk, engelsk og kinesisk. Det synes Frida er lidt sejt, så nu spørger hun hele tiden, hvad alting hedder på engelsk, for det vil hun også gerne kunne. Udover det er der ankommet et par på vores alder lige overfor, der har en knægt på 4, og han er også rigtig god at lege med. Fedt for hende endelig at få lidt børneleg med nogen, der gider at lege HELE TIDEN. Det er nemlig så unfair, når mor og far vil have en pause, og Frej kan godt være lidt "lillebror-irriterende" engang imellem.

I mandags var vi på det lokale marked ved det lokale tempel 2-3 km fra Talay Tara.
Indgangen til det lokale tempel
Det var en spændende oplevelse. Der blev solgt alt mellem himmel og jord. Tøj, slik, frugt, madvarer, og alt der lå et eller andet sted mellem skrammel og ragelse. Vi fik smagt på lidt streetfood og købt lidt sødt med hjem, men det var nu mest oplevelsen, der var fed. Det var ret sjovt, at suge stemningen til sig på sådan et lokalt bondemarked ude på landet i Thailand. På torsdag er der marked igen, og så skal vi nok lige op og glo en gang til.

Vi følger jo ret godt med i situationen i Bangkok, hvor der blev erklæret undtagelsestilstand i går for Bangkok og de omliggende regioner. Herude på landet mærker vi intet til de politiske spændinger i Bangkok. Det svarer nok lidt til at tro, at det er farligt at rejse til Bøgeskoven på Stevns, fordi der er uroligheder på Nørrebro. Når det så er sagt, så følger vi skam med. Tingene kan hurtigt vende, og det virker som om, at hæren hele tiden står klar i kulissen til at lave et kup og overtage magten, hvis demonstrationerne i Bangkok bliver voldelige. Hærchefen har ihvertfald udtalt, at alle soldater i Bangkok er klar til at sætte livet på spil for at bevare roen. Vi må se, hvad der sker. Lige nu er vores største bekymring, om det tager længere tid end planlagt at køre herfra til Koh Chang, for der skal vi forbi Bangkok, og det kunne jo være, at nogle veje var lukkede pga. protesterne.

Med kun et par dage tilbage her på Talay Tara kan man jo heller ikke lade være med at gøre lidt status. Vi havde nok aldrig taget hertil, hvis ikke min mors gamle kollega havde et hus her. Vores drøm om Thailand var i første omgang ud at lave ø-hop og få snuset til lidt af den gamle backpacker drøm, som ingen af os nåede, da vi var unge. Helt ærligt er der sgu langt fra søvnige Talay Tara til backpacker-drømme.
Frida lærer Frej at spise is.
Der er ingen tvivl om, at resortet her er bygget af danskere til danskere, og der er primært folk, der har overstået deres arbejdsliv, der bor her. Det gør det hele sådant lidt søvnigt og halvkedeligt. Jeg kan få det så stor-monster-mega-nedern over folk, der betaler overvægt i flyveren få at få dansk kaffe, rugbrød og leverpostej med til Thailand, og man har lyst til at give en endefuld til ejeren af Talay Tara, fordi der er stegt flæsk med persillesovs og dansk smørrebrød på menukortet i restauranten. Stakkels den thailandske kok, der skal prøve at få det til at smage godt. Hvis man ikke har tænkt sig at opleve den kultur, man rejser rundt i, så kan man ligeså godt blive derhjemme og få sin sol i et solarie og tage en tur i svømmeren. Det er også meget billigere.

Når det så er sagt, så er der også megahyggeligt her på dets eget lidt halvsøvnige måde. Alle her er meget søde og venlige mod os og ungerne. Det er rart at få overbærende blikke istedet for sure miner, når Frej for 10. gang hyler op på restauranten, eller når Frida for 7. gang skal fortælle en tilfældig potentiel revervebedstemor, at hun altså har plaster på. Der er ingen tvivl om, at vi er kommet helt ned i gear og har fået slappet helt af, så vi nu er klar til flere oplevelser. Vi kommer til at savne køkkenet her i lejligheden, for det er bare fedt, når man har små børn, men vi glæder os også til buffet morgenmad på de resorts, vi skal bo på Koh Chang og Koh Kood. Det har været fedt at opleve den landlige stemning, der er her i området. Overalt går der jo køer. Samtidig har det været fedt, at vi jo næsten har haft stranden for os selv. Der har været lige præcis så stille og fredeligt, som vi har haft brug for, og vi har værdsat vores ophold her meget. Hvem ved. Måske vender vi tilbage en dag, når vi har indrømmet overfor os selv, at vi kun er skabshipstere, der skal ud og backpacke med små børn, og at vi i virkeligheden er en bonderøv fra sydsjælland og en forstadspige fra vestegnen.

PS: Inspiret af et opslag på Facebook, har vi de sidste 2 aftener gjort Fridas legetøjsponyer levende.
Dette vågnede Frida op til i morges. Frække ponyer, der har spist alt slikket.
I nat har de spist alt slikket, og hvem ved, hvad de kan finde på, når vi ligger trygt i vores senge og sover. Det fedeste er, at Frida tror fuldt og fast på det. Hvor må det være fedt, at være 5 år og have et så åbent sind overfor alt det magiske i denne verden.

lørdag den 18. januar 2014

En på opleveren!

I denne uge har vi lettet måsen og fået oplevet noget. Mandag var vi i Hua Hin, som er den første strandbadeby i Thailand, og som også er kongens ferieby, hvor han har sit feriepalads. I forhold til den søvnige og stille Dolphin Bay strand, hvor vores resort ligger, er Hua Hin en vaskeægte storby med larm, gadesælgere og biler, Tuk-Tuk'er og knallerter overalt. Når man ligger det sammen med, at kantstenene i Thailand er på størrelse med Ejer Bavnehøj, og at det kræver muskler på størrelse med Arnold S. for at få en klapvogn rundt i Hua Hin, så opgav vi hurtigt downtown Hua Hin.
Thailandsk øjenbæ


Vi lagde ellers godt ud med at blive sat af i centrum og gik på cafe (altså McCafe) og fik en kop kaffe, mælk og shake. Frida er mærkelig nogen gange. Når man spørger hende, hvad hun vil drikke, og der er frit valg på alle hylder, så vælger hun mælk. Nå, vi styrede mod stranden, for vi havde læst, at hvis man var noget her i Thailand, så var Hua Hin strand stedet, hvor man skulle ses. Vi ville også glo, men valgte nok den forkerte strand, for der var ingenting at se udover parasoller over det hele. Vi kunne næsten ikke engang se vandet. Undervejs fik vi dog kigget på en del turistboder, og Frida faldt for en fin lyserød vifte. Der var alt for mange mennesker, så vi styrede mod et center, der hedder Market Village. Shopping i 3 etager. Bingo. Vores fejl var nok bare, at vi gik derud, istedet for at tage en Tuk-Tuk. Varmt og en Frida, der gerne ville hjem, fordi hun ikke gad at gå. Men vi nåede frem. Lige så flot som der kan være i Thailand med deres templer, strande og landskaber, ligeså gode er de til "bad taste". Vi blev mødt af julemanden i hans kane, der blev trukket af isbjørne. En øjenbæ af kaliber, men centeret var ok, og vi fik også shoppet lidt, men glemte igen, at ting bare tager 5 gange så lang tid med en 1-årig på slæb. Derfor endte vi med at blive der resten af dagen, og hoppede i en Tuk-Tuk tilbage til centrum, hvor vores bil fra resortet hentede os igen. Turen var dog ikke forgæves. Alle fik nyt badetøj, selvom den eneste der for alvor trængte var Frida. Hun har næsten allerede slidt den badedragt op, som hun fik i julegave.

Torsdag har nok været den største dag i denne uge. Vi lejede en bil med chauffør hele dagen for 3000 Baht (ca. 500 kr.). I forvejen havde vi tjekket Tripadvisor og set, hvad de højest ratede attraktioner i Hua Hin området var. En af grundene til dette var, at Frida gerne ville ride en tur på en elefant, nu når vi er i Thailand. Problemet er bare, at flere elefantcamps er de rene pengemaskiner/turistfælder, hvor de stort set skider på dyrevelfærd, og elefanterne bliver behandlet som skidt. Især Hua Hin Safari Park, som der er reklamer for overalt i området, bliver sablet ned på Tripadvisor som et forfærdeligt sted. Heldigvis fandt vi et alternativ sammen med 2 andre mål, så dagens program stod på Pala U Vandfaldet, Huay Mongkhol Templet og Hutsadin Elephant Foundation. 

Chaufføren hentede os kl. 9 om morgenen, og så kørte vi ellers mod vandfaldet, der ligger ca. 80 km væk. Vi tænkte, at hvis vi tog det lange stræk om formiddagen, ville Frej tage en lur i bilen. Han faldt da også i søvn et kvarter før, vi var fremme, men blev vækket i højt humør og røg i slyngen på Mies ryg. Vandfaldet er i 5 niveauer, og en sti fører ud og op igennem junglen langs med vandfaldet. Frida blev hurtigt til Dora the Explorer, og jeg blev til hendes trofaste ven Boots, og så gik vi ellers på opdagelse i junglen. 
Pala U vandfaldet
Mie og Frej tog det stille og roligt. Vandfaldet var utroligt flot, og mellem hver niveau var der små damme, hvor der svømmede karper i det klare vand. Vi kæmpede os over klipper, rødder og skrænter op til 3. niveau, og så begyndte klatreturen at blive lidt for stejl. Frida kastede sig ellers ud i det uden frygt, men 4. og 5. niveau må vente, til ungerne er lidt større. Det var fascinerende at være i en jungle for første gang, og naturen var fantastisk flot. Udover vandfaldet var træerne, ligesom de skulle være i en jungle med lianer og store rødder, og overalt fløj store flotte sommerfugle rundt. En fed naturoplevelse.

Fra natur til kultur. Efter vores tur i jungle kørte vi til Huay Mongkhol Templet. Templets hovedattraktion er en kæmpestatue af en munk, der sidder i lotusstilling og mediterer. Der var ikke mange turister i templet, men en del Thai’er, der kom for at bede.
Munkestatue
Vi følte os lidt udenfor, for der var mange symboler og ritualer, som var helt uforståelige for os. Faktisk følte vi lidt, at vi trængte os på. Det var dog fascinerende at se, hvordan Thai’erne var optagede af deres religiøsitet. De lagde blomster for foden af statuen, tændte røgelsespinde og satte små firkanter med bladguld på nogle mindre statuer. Rundt om statuen var der flere haver med statuer, en med et lille vandfald og en lille sø med nogle kæmpekarper i.


Sidste stop på turen var Hutsadin Elephant Foundation, der er et sted, der tager syge og misrøgtede elefanter ind, og giver dem et godt liv. Elefanterne så ud til at have det rigtigt godt her, selvom det kan virke barskt, når en Mahout (elefantfører) råber højt af sin elefant, mens han sparker den på øret. Det er åbenbart sådan, de styrer dem. Det eneste minus var, at de hele tiden forsøgte at sælge et eller andet. Halskæder, billeder, osv., osv. Vi var godt klar over, at pengene gik til elefanterne, og det er nok dyrt at holde sådan nogle med mad, men det virkede lidt irriterende og påtrængende, ligesom de der facere på Strøget, der forsøger at sælge aflad ved at give en 50’er til Unicef. Bortset fra det var det en fed oplevelse. De havde en lille “baby-elefant” på 5 år, der legede med sin Mahout foran turisterne. Frida var lidt bange for den, men Frej styrede direkte mod den og blev lidt sur over, at han ikke bare kunne gå hen og klappe den. Bagefter fik vi en ridetur rundt i området på en kæmpeelefant med fine hvide stødtænder. Mahout’en fortalte, at den hed Banana Lip, fordi den elskede bananer. Frida syntes det var ret fedt at ride på en elefant, men Frej var lidt mere betænkelig.
The Johansens på Banana Lip
Nok fordi vi sad så højt oppe. Sikkert nede på jorden igen, sagde vi farvel til baby-elefanten, og jeg fik en krammer med snablen. Dejlig oplevelse med nogle flotte dyr.


På vejen hjem ramte vi lige asian-tekno-helvedet kaldet Tesco, så vi kunne købe nye forsyninger af mad og bleer, inden vi var helt hjemme igen kl. 19. Ungerne var helt maste efter en lang dag, og det var vi voksne vist også. Mie og jeg har flere gange snakket om, at det er helt utroligt, hvor godt vores børn tackler denne tur og alle de ting, som vi udsætter dem for. Straffen kom da også dagen efter, hvor begge unger var maste og pylrede, men så hang vi bare ud ved poolen og tog en slapper dag, og det var det hele værd, for det var en fed dag med nogle fantastiske oplevelser.

I kan se lidt billeder fra vores 2. uge i Thailand her: Billeder fra uge 3

PS: I skal ikke snydes for et af Fridas guldkorn. Forleden dag forklarede vi hende, hvad drikkepenge er, og hun fik lov til at lægge nogle mønter i "Tip-dåsen" på restauranten. Dagen efter spurgte hun mig, om jeg havde nogle vandmønter, hvilket jeg selvfølgelig ikke fattede en meter af. Først da hun pegede på dåsen til drikkepenge, gik det op for mig, hvad vandmønter var.

fredag den 10. januar 2014

Kan man have en hverdag på en ferie til Thailand?

Nu har vi været i Thailand i 8 dage, og vi er vist officielt gået i "feriemode". Det betyder kort sagt, at vi er gået helt ned i tempo, og stort set ikke laver en hujende fis. Ungerne har efterhånden vænnet sig til Thailandsk tid, og de er nu så flinke, at de vågner, når det bliver lyst. Dvs. omkring kl. 6 som derhjemme. Så meget for de første par dage, hvor vi fik lov til at sove længe, fordi Frej og Frida stadig var på dansk tid. Pyt med det. Vi har jo alligevel gjort op med os selv hjemmefra, at dette bliver på børnenes præmisser, så vi går bare lidt tidligere i seng og står "friske" op sammen med dem.

Siden vi skrev i lørdags, har vi mest nydt varmen, solen, vandet, hinanden og at slappe af. En typisk dag ser nok sådan ud. Vi står op og spiser noget morgenmad i stille og roligt tempo.
Vandplaskeri ved stranden
Frej sover til formiddag ved en 9-tiden. Den, der ikke putter Frej, hopper i swimmingpoolen med Frida. Vi leger, bader og slikker sol og glemmer tiden, indtil Frej vågner og minder os allesammen om, at vi vist også skal have lidt frokost. Enten spiser vi noget herhjemme, eller også finder vi en restaurant nede ved stranden. Frej har som regel sovet om eftermiddagen i sin klapvogn (som vi, på trods af megen overvejelse, er sindssygt glade for, at vi har med). Imens har vi leget på stranden eller gået til et andet resort, der hedder Dolphin Bay, hvor de har legeplads og swimmingpool. Nogen dage har vi spist tidlig aftensmad nede på en af restauranterne nede ved stranden, og andre dage er vi gået hjem, og har spist på vores resorts restaurant. Alt i alt en perfekt dag, hvor Mie og jeg flere gange har kigget på hinanden og spurgt: "Ved du egentlig, hvad klokken er?". Det fede ved det er, at vi behøver ikke, at vide det. Frej eller Frida skal nok fortælle os med hver deres måde at brokke sig på, at nu er jeres børn altså ved at gå sukkerkolde, og det er tid til at få noget i skrutten.

Vores tagterasse med udsigt over Talay Tara
Vi bor på et resort, der hedder Talay Tara. Det ligger ca. 30 km syd for Hua Hin i nærheden af Sam Roi Yod, der er et stort naturreservat. Resortet består af et servicecenter og en restaurant, og ned af vejen ligger 4-5 klynger med hvide huse, hvor hver klynge deler en swimmingpool. Meget privat og lidt kedeligt. Resortet er bygget af en dansker, og det ses tydeligt. Her er ikke andet end danskere, og da de fleste vist har købt deres eget hus, er det mest danske pensionister, der holder vinter i Thailand. Alle er meget søde, men Frida savner vist lidt børneselskab engang imellem. Heldigvis ligger Dolphin Bay Resort 1 km herfra, og det er sindssygt børnevenligt, så der har vi været et par gange og hængt ud ved deres swimmingpool og restaurant.
Dolhin Bay Resort

400 m fra Talay Tara ligger stranden. Langs den går en vej, hvor der på den ene side ligger strand, og på den anden side ligger der resorts, restauranter og massageboder. Området er meget lidt turistet. Jeg tror kun, at vi har set en bar, og der er ikke noget natteliv, hvilket passer os fint. Der er helt så stille og roligt, som vi har drømt om. Udover Dolphin Bay har vi lidt fået en favoritrestaurant på et lille lokalt sted, som stort set kun er et åbent bambusskur. Ejerens børn render rundt over det hele, og hun tager gladeligt Frej og Frida med ud bagved, hvor de så leger med hende og hendes børn. Det er lidt ligesom at blive inviteret hjem til en Thaifamilie. Super hyggeligt.
Vores favoritrestaurant

Massageboderne fungerer også som skønhedssaloner, så Frida og Mie har fået manicure og pedicure for 480 baht (ca. 80 kr.), og Frida har fået flettet alt sit hår i små fletninger.
Her får Frida pedicure
Noget hun er meget stolt af, og det, sammen med en lille vabel hun fik fra et par nye sandaler, skal vises til alle de gamle her på Talay Tara og alle tjenere i alle restauranter. Forleden dag lå jeg under et bambustag på stranden og fik massage i en time til 300 baht (50 kr.), mens Mie og ungerne legede på stranden og i vandet. Super luksus.

Vi er dog også så småt begyndt at se os om efter lidt andet end bare dagdriveri. I dag tog vi tidligt afsted ned til stranden. Vi havde en aftale med en båd kl. 9, der sejlede os over til en lille ø tæt på kysten, der bliver kaldt Monkey Island. Føreren af båden havde en pose med bananer med, hvilket aberne på øen nok er vant til, for de kom luntende langs med stranden, da vi ankom med båden. De var åbenbart meget sultne og ivrige efter at få fat i bananerne, så de kravlede rundt på båden og OS!!! Frida blev lidt forskrækket, da en abe hoppede op på ryggen af Mie og så videre op på Fridas hoved.
Monkey Island
Det var lige lidt for meget, men da de fandt ud af, at der ikke var flere bananer, så slappede de af, og Frida måtte indrømme, at de da var meget søde. Sejlturen bød på en fantastisk udsigt over kysten og bjergene bagved, og vi spejdede forgæves efter de delfiner, der har givet bugten navnet Dolphin Bay. De var nok generte. Turen tog kun en lille time, så vi var hjemme igen kl. 10.30. Frej hoppede i seng, og vi andre hoppede i poolen. Eftermiddagen blev brugt på Dolphin Bay resort, og efter en tidlig aftensmad gik vi hjem.
På mandag skal vi til Hua Hin og kigge os omkring og måske shoppe lidt, og vi har også planer om at tage på elefanttrekking og hulesafari i næste uge. Selvom det er hyggeligt at slappe af, så trænger vi også til at opleve noget.

For at vende tilbage til spørgsmålet i overskriften, så er svaret helt klart NEJ!!!! Denne ferie er så meget anti-dagligdag, at vi kan mærke det helt ned i tæerne. Foreløbigt er det lige præcis det, vi har drømt om, så næste spørgsmål kunne jo være, om det er muligt at skabe sine egne drømme?

Hvis I vil se lidt billeder fra vores første tid i Thailand, så kig her: Thailand uge 1 og 2

Vi kan se på nettet, at sneen og kulden så småt er ved at komme til Danmark, så I får lige et solbillede til at varme jer på til sidst.

lørdag den 4. januar 2014

De første dage i Thailand

1.og 2.januar

Taskerne var pakket i bilen, vi havde hentet Mies far i Herfølge, og så kørte vi spændte til lufthavnen. 
Øv, flyet var forsinket en time. Ikke så fedt at vi først skulle flyve 23.55, men Frej sov i klapvognen og Frida hyggede sig med Ipaden, så var ventetiden ikke så lang alligevel. Det Frida ventede mest på, var at flyve var helt oppe, så skærmen i sæderyggen virkede, for det havde hun glædet sig til. Desværre for hende, faldt hun i søvn inden. 

Flyveturen gik ret problemfrit. Vi havde nogle børn, der gerne ville sove det meste af natten, og de voksne fik da også sovet lidt. Det var en lidt lang flyvetur, men vi var spændte, så det gjorde ikke så meget. 

Så kom vi endelig til Bangkok, puha det var varmt. Det var godt nok en sjov fornemmelse at komme ud til sådan en varme i sin fleecetrøje. Men fedt at komme ud til palmer og ca 30 grader.
Vi blev hentet af to søde thaier, der skulle køre os til den lejlighed, vi bor i. De var meget hjælpsomme og hjalp os hen til et toilet. Da vi kom ud til bilen var det ene dæk punkteret, så det skulle lige klares og da vi prøvede at snakke med dem, gik det op for os, at de nok ikke forstod så meget. Mens vi ventede på dækskiftet, fik vi hurtigt pakket fleecetrøjer og bukser væk i kufferten.

Det var en meget lang tur på 3,5 time på nogle til tider meget hullede veje. Det bumpede så meget, at Frida til sidst ikke kunne holde til det mere og kastede op. Det gik heldigvis ikke ud over bilen, da hun sad på skødet af Jakob, til gengæld var Jakobs tøj smurt ind. Vi fik hurtigt tørret op, og så var vi fremme en halv time efter.  De var vist ikke helt enige med os i hvor længe børn kan holde til at sidde i en bil. Vi bad om en lille pause, og ved ikke om de opdagede, at Frida kastede op, eller om de bare var ligeglade. De ville i hvert fald gerne frem så hurtigt som muligt.
Nå ja, undervejs fandt vi ud af, at de også har Ikea i Bangkok.

Så blev vi ført til vores lækre to værelses lejlighed, og det første vi skulle tjekke var selvfølgelig, om der nu var en pool lige udenfor terassedøren. Den var god nok. 44 meter pool! Til Fridas store skuffelse kunne hun ikke komme ud at bade kl.21 om aftenen, vi skulle jo lige på restaurant. Så poolen måtte vente til næste formiddag.
Vi fandt restauranten, fik noget lækker mad og kunne ikke helt forstå, at vi sad i bare ben og arme i januar måned på en udendørs restaurant. Vildt!

Mætte og tilfredse gik vi hjemad til lejligheden, lidt spændte på hvad tid vi kunne komme til at sove. Frej var ikke helt enig med os andre i det det med at skulle sove, så kl.1.00 sov begge børn og de voksne kort tid efter. Hmm.... Gad vide hvornår vi vænner os helt til thailandsk tid.

3.januar 

10.30 stod Frej og Mie op næste morgen, Jakob og Frida fulgte efter kl.11, der var det for sent til morgenmad på restauranten, vurderede vi, så den stod på havregrød. Vi skal vist have købt ind til lidt mere spændende morgenmad.
I dag var planerne: bade, gå tur, bade og afslapning. 
Endelig kunne vi komme ud og bade, Frida sprang i, Frej skulle lige se det lidt mere an. Det bedste for ham var at se søster lave "plaskelegen". 

De vi havde badet lidt, skulle vi på opdagelse. Og så kunne Frej lige snuppe en lur i klapvognen.  
Vi gik ned mod stranden og stødte ret hurtigt på Pits massage, det har vi fået anbefalet, så det skal meget snart prøve. 50 kr for en times massage!
Vi blev mødt af mange thaier, der gerne ville sælge os massage, klipning, mad, frugt osv. Til Fridas store skuffelse fandt vi desværre ikke en butik med solbriller eller svømmevinger. 
På vej tilbage gik vi ind på en lille hyggelig strandrestaurant. Vi fik så lækker mad, og da Frej var (næsten) færdig med at spise, kom ejeren og spurgte, om hun ikke måtte tage ham. Det var en lidt mærkelig fornemmelse, men vi sagde ja. Vi har jo læst om, at det gør thaier, og Frej syntes, det var fantastisk. Frida ville også med, hvor Frej skulle hen, så de blev vist rundt i køkkenet, snakkede med bedstemoren og legede med to thaibørn på 1 og 6 år. Søde mennesker og fantastisk mad, der skal vi helt sikkert ned igen. Frida fik også en hel frisk kokosnød, som blev hakket til og op med en køkkenøkse, og så blev der stukket et sugerør ned til den friske kokosmælk. Det var dog ikke det store hit. Det er en meget special smag. Så var vandmelonshake noget bedre. Så var vores papayasalat bedre indtil vi opdagede de små røde sataner. Jeps, chili. God stærk eftersmag, så vi fik drukket en del vand. Desværre glemte vi kameraet, men mon ikke vi kommer til stranden igen, når vi nu skal være her i 3 uger.

Da vi kom hjem, blev vi nødt til at hoppe i poolen igen. Fedt, at man bare kan åbne terassedøren og hoppe i. Frej sov sen middagslur, og vi gik op på den lokale restaurant igen. Ungerne blev puttet kl. 23, så der er fremskridt mod en mere normal rytme.

Lørdag d. 4 januar

I dag sov vi længe igen og måtte lige hoppe en tur i poolen.
 
Da der ikke rigtigt er nogen butikker i nærheden. Hotellerne har nogle små shops, hvor man kan købe det mest nødvendige, havde vi bestilt en tur til Pranburi, der ligger 18 km herfra. Der er et stort indkøbscenter, og målet var at købe en pakke bleer tl Frej. Lad os bare sige, at trafiksikkerheden er lidt anderledes i Thailand. Vi blev nemlig hentet i en Pick-up truck med bænke på ladet. Ingen barnestole, ingen sikkerhedsseler og ingen vinduer. Skik følge, land fly, og vi vil jo gerne bliver her, så vi hoppede op med klapvognen og hele pivetøjet. Frida syntes det var en fest. 

Vi kom til Tesco Lotus, som minder lidt om Bilka i DK. Hvis jeg troede, danske storcentre er slemme, så kan Thailand godt toppe det. Prøv at forestille dig larmen fra Fields og Fisketorvet sammen med høj asiatisk teknomusik i højtalerne. Heldigvis havde vi kun 2,5 time, før bilen hentede os igen. Skulle vi være der en time mere, havde jeg lagt mig ned i fosterstilling. Det kan godt være, at Mie får lov til at tage alene afsted, næste gang vi skal have bleer. 

Vi fandt, hvad vi kom for, og fik også handlet en masse andet. I centeret var der også en iscafe, som vi da lige måtte prøve. Det blev så til Sundaes istedet for frokost. Frida fik ihvertfald at vide, at hun ikke fik noget rigtigt mad, før hun havde spist sin is op.

Sikkert hjemme igen brugte vi tiden i poolen, og lige nu sidder vi på resortets restaurant, hvor der er wifi og venter på mad.

Håber alle har det godt derhjemme. Kram fra os.