mandag den 27. januar 2014

En dag i en bil, en dag uden smil.

De sidste dage på Talay Tara var rigtig meget på Fridas præmisser. Hun var så glad for, at der var andre børn, hun kunne lege med, så det skulle hun da have lov til. Så tiden blev delt op mellem Bertram på Talay Tara og Laura på Dolphin Bay Resort. At det var hyggeligt for Mie og mig at være sammen med de andres børns forældre, var jo heller ikke skidt. Vejret de sidste par dage var forholdsvis blæsende og koldt. Torsdag morgen blev der målt 15,6 grader i Bangkok, hvilket var den laveste temperatur målt i byen i 30 år. Det er faktisk sådan, at Thailand denne vinter oplever en usædvanlig "kuldebølge", og at 63 mennesker er døde af kulde i Thailand siden slutningen af oktober. Det lyder lidt mærkeligt i vores danske ører, men jeg tror ikke, at hverken Rockwool eller Jysk har den store eksport til Thailand. Husene er på ingen måder isolerede, og man sover med et lagen og et tæppe, så der var faktisk nogen nætter, hvor vi frøs, og vi måtte give Frej nattøj på, så han kunne holde varmen. Og så skal vi jo heller ikke brokke os mere. Det var stadig varmt som på en god dansk sommerdag, hvilket er meget bedre end snestorm derhjemme.

At dagene var på Fridas præmisser sammen med det lidt kedelige vejr gjorde, at de voksne kedede sig lidt og blev rastløse og helt klar til at komme videre i eventyret. Vinden lagde sig dog fredag, så jeg kunne langt om længe komme ud på et bræt. Ganske vist uden sejl, men det var fedt at prøve SUP i bølger.
SUP kongen fanger en (lille) bølge.
Det lykkedes rent faktisk at fange en bølge eller fem og ride på dem, så det skal helt sikkert prøves til sommer i Danmark. Jeg forstår godt, at SUP er den hurtigst voksende vandsport i verden. Det er sgu sjovt. Har jo prøvet at forhøre mig flere steder, om der var windsurfing på Koh Chang, men det er ikke tilfældet. Efter vi er ankommet, forstår jeg hvorfor. En ting er, at det er vindstille nu, men når vinden ret konstant kommer fra øst, og alle resorts ligger på vestkysten, og det indre af øen er dækket af op til 700 m. høje bjerge, ja så giver de jo læ for alt, hvad der ville være en fornuftig vind. Man skulle jo nok langt ud, før det ville blive spas. Så må jeg jo bare finde på noget andet. Mere om det senere.

Anyways, vi gjorde os klar til at tage afsted, for der kom en minibus, og hentede os lørdag morgen. Så fredag fik vi sagt farvel til Fridas nyfundne legekammerater, vinkede til hænderne var ved at falde af og pakkede vores kufferter igen. Bussen var der i god tid, og det var vi også, altså i god tid, så det var bare med at komme ud over stepperne. Vi kørte 08.30 om morgenen og var fremme på Coconut Beach Resort på Koh Chang, hvor vi bor nu ved 18 tiden.
Man kan godt blive lidt træt af at køre i bil en hel dag.
En laaaaaang dag i en bil, og det var i forvejen en af vores store bekymringer for denne rejse. Som alt andet vi har præsenteret ungerne for, klarede de det fremragende. Vi havde en frokostpause og 2 små tissepauser, men ellers sad de og hyggede sig i bilen. Da vi kørte fra lufthavnen til Talay Tara, syntes jeg det var vildt spændende at se på landskabet, som vi kørte igennem, men efter et par timers kørsel denne gang, blev det sgu lidt småkedeligt. En motorvej er sgu en motorvej. Uanset om den hedder E45 eller ligger i Thailand. Så længe leve smartphones og iPad til at underholde ungerne, når nu vi voksne er så tarvelige, at sætte dem i sådan en kedelig voksensituation (Marianne ;-).

Vores første indtryk af Coconut Beach Resort var supergodt. Vi fik vores bungalow, der ligger lige ved siden af poolen og 15 m fra stranden. Ind med kufferterne og ud og finde en restaurant, hvor vi kunne få noget aftensmad. BUM! Vi behøvede bare gå ned på stranden, hvor resortet havde en hyggelig restaurant med borde i sandet.
En gyngetur på stranden, mens man venter på sin mad, er altid godt.
Frisk fanget seafood og alskens lækkerier i en buffet, hvor man bare peger på det, man vil have. Så smækker de det på grillen og BUM! så var der lækker aftensmad. Ikke så meget pis. Sådan skal det være. Underholdning er der også. En nydelig ældre Thailandsk herre satte sig op på scenen med en guitar, og begyndte at spille et flot klassisk stykke. "Hold da op, det er imponerende", tænkte musiklæreren, men så begyndte han at synge hits fra de sidste 30-40 år. "Hold nu op", tænkte musiklæreren, før han knækkede sammen af grin. Kender i det, når børn synger engelske sange, som de selv har lyttet af efter deres gehør. Sådan var det langt hen af vejen med denne Thailandske troubadur, men han er sgu en dygtig guitarist. Frida sagde sjovt nok, da han gik op på scenen, at "det er farfar". Jeg må indrømme, at jeg godt kan se ligheden ud over den hvide solhat, de begge bærer med stil. Hun er en skarp pige.

Vi fandt vores senge og fik lagt 2 trætte børn i seng, og så fik vi en Mojito og en Tom Collins på terrassen, inden vi fik lukket øjnene. Det skulle vise sig, at det var en kort fornøjelse. Kl. 03.30 vågnede Frida op og kastede op ud over alt.
Godt man har lidt legetøj med, når man er syg og dårlig.
Det fortsatte hun så med resten af natten. I går kunne hun ikke holde noget som helst mad eller vand i sig. Det røg direkte op igen, og hun var helt hvidgrøn i hovedet. Afsted til apoteket og få noget medicin til maven og noget sukker/salt-opløsning. Om det har været maveforgiftning, dehydrering eller noget helt tredje, det ved vi ikke. Heldigvis begyndte hun at spise og drikke igen i løbet af eftermiddagen, så vi åndede lettede op og gik tidligt i seng allesammen. I dag er hun frisk som en havørn. Lidt for frisk måske, for alt det hun føler sig snydt for i går, skulle helst prøves lidt i 6, da hun vågnede. Det er vel fair nok, når man har ligget en hel dag i sengen på et nyt og spændende sted. Så vi har brugt hele formiddagen på stranden og i vandet, der er varmere end poolen. Termometeret viser igen et godt stykke over 30 grader. Lige nu ligger Frej og sover middagslur, Frida hviler sig med en tegnefilm, Mie er ude og kigge på butikker og jeg sidder på terrassen og skriver blog. I eftermiddag er vi helt på toppen, klar til stranden igen og klar til at udforske Koh Chang. Livet er godt igen.
Udsigten fra vores terrasse. Poolen til højre, stranden lidt længere væk til venstre bag træerne.
Lidt billeder fra den forgangne uge: Thailand uge 4

2 kommentarer:

  1. Denne gang bliver jeg nød til at nedfælde en "lille bitte" kommentar :-) Jeg (selv om jeg har lilla ble og lidt Steiner rod i blodet) Mener der er forskel på forældre der tvinger deres børn til at sidde i en bil i maaaaange timer , for at deres børn får en fantastisk oplevelser med Ipads og på forældre der slæber deres børn på restaurant så de voksne kan hygge sig ;-) Længe leve teknologien og længe leve jer der giver os andre indblik i nogle skønne oplevelser........ses snart hilsen Marianne den lilla pædagok.

    SvarSlet
  2. Enig med den gamle hippie ;-) Sjovt at fortsætte en tråd fra Fjæsen her, så folk bliver totalt forvirrede. Vi narrer fjenden, Marianne. Glæder mig til at komme hjem til jer allesammen igen. Kram J

    SvarSlet