onsdag den 12. februar 2014

Den sidste uge.

De første par dage efter vi kom tilbage til Koh Chang gik med at have Koh Kood abstinenser. Ihvertfald for de voksnes vedkommende. Der er altså få ting i denne verden, der kan slå den strand, der var ved Siam Beach Resort. Frida var lykkelig for at komme tilbage til Coconut Beach Resort på Koh Chang. Ikke mindst fordi at der nu igen var swimmingpool. Hun har været meget opsat på at lære at svømme uden svømmevinger, så den opgave tog hun fat på. Til tider kunne hendes forældre være meget forstyrrende og irriterende, når de bad hende komme op af vandet og få et håndklæde om sig. Bare fordi at ens læber var lidt blå, tænderne klaprede og hun rystede over hele kroppen. Dumme mor og dumme far. Til gengæld er vi vildt stolte af vores datter. Før denne ferie skulle hun overhovedet ikke have hovedet under vand, og det kom ikke på tale at hoppe i vandet uden badevinger. Nu hopper hun både forlæns og baglæns fra kanten, dykker ned under vandet og har faktisk svømmet hundesvømning en 5-6 meter. Vi rider på bølgen og melder hende til svømning, når vi kommer hjem. Hun er ihvertfald tryg ved vand lige nu. Og lektien er lært til nummer 2 barn. Han bliver dyppet lystigt under vandet, og han skal ALDRIG have svømmevinger på, så han kan lære, at vand kommer i hovedet. Faren har også en skummel tanke om at begynde til babysvømning med knægten snart.

Efter vi havde været på Koh Chang et par dage, fik vi en besked fra vores nye venner fra Koh Kood. De kom også til Koh Chang og kunne ikke finde noget at bo i. Mie gik op til receptionen, og der var et ledigt værelse på Coconut Beach. Samtidig var en gammel studiekammerat fra seminariet og hendes mand og datter flyttet ind på naboresortet, så der var lige pludselig en masse rare mennesker at hænge ud med. Det blev til en masse hyggelige måltider, snakke, leg i pool og på strand med børn og voksne.
Hyggelige stunder på strandrestaurant
Frida har vist fået sit livs første feriecrush, for Johs har fået en special stjerne hos hende. Hun mener ihvertfald, at Johs er en bedre far en mig, men det er også fordi, at jeg tvang Frida til at drikke cola, da hun havde dårlig mave. Det står som et traume for hende. Jeg tror ikke, at hun kommer til at drikke sodavand igen foreløbig.

Med alt det selskab, har vi slet ikke haft tid til at opleve noget. Den sidste uge har været badeferie med gode venner og skønne unger. Hvis vi havde været bare os, havde jeg nok begyndt at kede mig og udforsket Koh Chang lidt mere. Det blev dog til en fed morgenløbetur ud og op af et jungletrail, hvor mine trailløber egenskaber virkelig blev udfordret. Især fordi de eneste sko, jeg har med herned er et par Nike Free, og de står ikke så godt fast. Lige meget, det var fedt, og det kan da være, at jeg skulle tage en tur ud på åsen med mine løbegale kolleger, når jeg kommer hjem. Bare ærgeligt, at det ikke varmt om morgenen i Danmark, men jeg håber da i det mindste på, at det ikke er så mørkt om morgenen mere, som da vi tog afsted.

Det viste sig også, at vores nye venner Johs og Maren var dykkere, så jeg fik overtalt dem til at tage med på endnu en dykkerdag søndag. Vi fik snakket med chefen for BB divers på Koh Chang, der viste sig at hedde Jørgen og være pæredansk.
På vej ned til HTMS Chang
Turen gik først til vraget af HTMS Chang, der er et gammelt amerikansk krigsskib bygget under 2. verdenskrig. Det har tjent USA i Stillehavet både under 2. verdenskrig og Koreakrigen, inden det i 1962 blev solgt til Thailand, hvor det har transporteret tropper og materiel i 50 år. I november 2012 sænkede flåden det ud for Koh Chang for at skabe et kunstigt koralrev og et fedt divesite. Skibet ligger på bunden 31 meter under havets overflade, masten er lige under havoverfladen og udkigsposten er ca. 5 meter under overfladen. Min Open Water licens, som jeg tog på Koh Kood giver mig kun ret til at dykke på max 18 meter, men Jørgen fra BB divers havde en løsning. Hvis jeg dykkede med en instruktør, kunne jeg tage dykket som en del at Advanced Open Water og kun betale 1000 Baht ekstra for det. Lidt nervøs og med mange overvejelser sagde Mie: “Det skal du”, så det gjorde jeg. Det var megafedt at dykke på et 100 meter langt vrag. Jeg kom ned i 27,2 meters dybde, hvilket var lidt skræmmende i starten. Det tog lidt tid at komme ned, men da jeg først var nede, var det vildt spændende. Der var tusindvis af fisk. Mest barracuda og bannerfish, og det var utroligt at se, hvordan havet havde indtaget skibet efter kun lidt over 1 år på bunden. Jeg skal helt sikkert tilbage til det dyk om nogen år og se, hvordan skibet så ser ud. Det var en vild oplevelse. Dagens andet  dyk var på et flot koralrev, hvor vi så en muræne, en bluespotted stingray, scorpion fish og meget andet. Da vi kom op, fortalte vores divemaster, at vi havde set noget meget sjældent. En Christmas Tree Worm, der er en lille koral, der ligner et juletræ, med 4 “træer” på. Normalt har de kun 2, og at se en med 4 er åbenbart meget sjældent. Fedt nok, men jeg ville nu hellere have set en hvalhaj, som der var blevet spottet på et andet site et par dage før.

De sidste par dage nåede vi også at blive vældigt gode venner med tattovøren King. Hvorfor siger vi ikke ;-) Han syntes, at Frida og Frej var vældig søde, så han forærede dem gaver, og de syntes vist også, at han var ret spændende.
Hele familien med King
Frida nåede også at smide en legetøjsgekko ned i Frejs klapvogn fra en kurv foran en souvenirbutik. Vi opdagede den først en halv time senere på restauranten, så vi måtte med røde ører gå tilbage og betale vores børns første tyvekoster. Ellers var de sidste par dage bare badeferie og hygge.

Nu sidder vi så i bilen på vej til lufthavnen i Bangkok og flyet hjem til lille Danmark. Vi har egentligt mest lyst til at blive hernede, for Thailand er virkeligt fedt, men vi glæder os også til at komme hjem til familie og venner. Vi har haft en masse oplevelser og indtryk på denne rejse, og vi har lært en masse om Thailand, os selv og vores børn. Først og fremmest har vi lært, at det slet ikke er særligt besværligt at rejse med børn på denne måde. Næste gang bestiller vi måske den første uge hjemmefra, og så er det ellers på eventyr for resten. Det bliver jo også kun nemmere, jo ældre Frej bliver, så der er mange steder rundt om på kloden, der skal udforskes. Og Thailand er vi slet ikke færdige med.

PS: Da jeg ikke nåede at finde internet i lufthavnen, er vi nu hjemme i kulden. Brrrrr!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar